Gladiatorkamp eller legeplads?
Hvad nu hvis vi lod være med at tage tingene så alvorligt? Hvad nu hvis vi bare kastede os ud i det og prøvede os frem med udgangspunkt i at alt er muligt? Hvor vi hele tiden kan lære? Hvor… Continue Reading
Author: Benedicte
Kald du mig bare Leif Lalleglad
Jeg kan godt lide at smile og være glad. Hver dag. Jeg får energi af, at være glad. Jeg får energi af, at være sammen med andre mennesker, der er glade. Og hvorfor kan vi ikke være det? Glade. Hvorfor… Continue Reading
Trance træning
“De tror, at I er stjernetossede, hvis I går hjem og fortæller, hvad I har oplevet,” sagde vores træner. Egentlig var overskriften for kursusugen Personlig Kommunikation. Lærerigt og meget givtigt. Og på 3. dagen kom vi i trance. Say what?… Continue Reading
Frit fald
Jeg rejser ud, så jeg kan finde hjem. Jeg går så langt, jeg kan gå, før livet ender i et rekviem, som ingen sjæl kan forstå. For solens ild brænder endeløst, den brænder i mig et sted. Men hele verden… Continue Reading
Sig selv
Selvtillid kontra selvværd. Dét er for mig en uhyr interessant snak. Førstnævnte har jeg tumlet med siden barndommen. Selvværdet derimod har altid været en naturlig del af mig. Af den jeg er. Jeg ved, hvem jeg er. Det lyder måske… Continue Reading
Ekstra kg og lidt visdom på sidebenene
Jeg overvejede lidt, om jeg skulle lave en omvendt efterlysning. Forhøre mig, om der var nogen, der manglede 4-5 kg. De havde nemlig fundet vej til mig. Og det var altså ikke mine. Faktisk havde jeg næsten ikke opdaget, at… Continue Reading
#jesuispardón
Egentlig kan jeg slet ikke tale fransk. Tak til Google translate. Tak til pardón. Pardón betyder tilgivelse. Jeg tror på, at menneskets evne til at tilgive er med til at gøre verden til et bedre sted. Jeg tror i den… Continue Reading
Uperfekt
Det lyder som titlen på Bitz’ bog. Den har jeg ikke tænkt mig at blande mig i. Nej, jeg mener det såmænd bare som det er sagt. Uperfekt. Det er sådan jeg ser mig selv. Uperfekt. Imperfect. Barok. Især det… Continue Reading
Mit liv som alene-mor
Åhhh det er så hårdt. Det er ikke til at overskue. Det er ren ulykke. Det er trist, det er ensomt, det er så synd, så synd, så synd. Nope. Det er ikke synd. Det er livet. Det er muligt,… Continue Reading
Galoperende champagne
Årets først indlæg hos Yogakrop. Galoperende champagne. Eller rettere champagne galoppen. Det klinger så skønt af nytår for mig. Og nytår klinger af en ny start. Hver dag er ny start. Dette nytårsindslag kommer dog ikke til at handle om… Continue Reading