Jeg hedder Benedicte Holmbo, er 33 år og mor til to helt vidunderlige piger (fysisk på deltid, i hjertet på fuldtid).
Til dagligt arbejder jeg i den finansielle sektor som teamleder. At lede andre har først og fremmest krævet, at jeg har lært at lede mig selv. Det har ført mig på en hæsblæsende, til tider skræmmende, men mest af alt en fantastisk rejse. En rejse som aldrig slutter. Der er altid noget nyt at lære. Og jeg elsker det.
Så længe som jeg overhovedet kan huske tilbage, har jeg tænkt. Sådan rigtig meget. Alt for meget faktisk. Det gør jeg stadig, men nu har jeg lært at tage styringen over mine tanker. I hvert fald det meste af tiden.
Jeg elsker at skrive. Især om det jeg tænker. På min personlige rejse har netop det at skrive, været et af de vigtigste redskaber. De konstante refleksioner, som foregår i mit hoved, bliver bearbejdet på magisk vis, når de transporteres fra hovedet via hånden til papiret. At reflektere er min ilt. Det er limen, der holder sammen på det hele. På mig.
Mine børn er en primær kilde til forundring. Når jeg ser på dem, ved jeg, at alt er muligt. Det er et privilege både at stå midt i og udenfor, når livet opleves gennemså deres øjne. De smitter af på mine livsvalg. Mine livsvalg smitter af på dem.
Jeg elsker at lære. At udforske. Jeg er tosset med hele konceptet af, hvad vores hjerner er i stand til. Jeg suger til mig alle de steder jeg kan slippe af sted med det. Bøger, blade, nettet og ikke mindst i mine relationer. Både privat og på arbejdet er jeg omgivet af inspirerende og dygtige mennesker som giver mig mulighed for hele tiden at udvikle og udvide min horisont.
For mig er essensen af ovenstående, og formålet med denne blog, at lære. Jeg lærer af mine egne tanker. Jeg lærer af andre menneskers tanker. Måske andre kan lære af mine tanker?
Vi har, så vidt vides, kun fået dette ene liv. Lev det. Lær. Udforsk. Grin. Det har jeg tænkt mig at gøre. Rettelse. Det er det jeg allerede gør.