Kæreste mig selv,
Hold da op, sikke et år! Det havde du nok ikke forestillet dig, heller ikke i din vildeste fantasi som jo ellers er vild nok, da året blev skudt i gang i sin spæde start.
Kan du huske, hvordan du vågnede op den sidste nytårsmorgen i din gamle lejlighed og vidste, at du aldrig mere skulle vågne op der til nytår igen? Kan du huske, hvordan du præcis som nu, sad og reflekterede over året der var gået? Og drømte om året der ville komme?
Kan du huske, da du på årets sidste dag sidste år følte, at livet ringede på din dør med den vildeste gave under armen? At du kunne føle og mærke hele 2020 som en arm der grenede sig gennem tid og rum. Al den lys og kærlighed der ventede forude. Kærlighedens år. Og tænk at du fik ret. Også selvom det skete på den mest uventede måde. Og endda samtidig med at det meste af verden omkring dig følte det stikmodsatte. Pludselig var der tid og ro til den fordybelse, du havde brug for, for også dette år havde du brug for mere energi end du egentlig havde til rådighed. Året der er gået har været et af de bedste sammenlignet med de sidste år, du har været igennem. Så meget styrke, mod, kærlighed, vedholdenhed og tålmodighed. Og året har emmet af alle de værdier, der står stærkest i dig, pludselig ikke kun i dig men også rundt om dig pakket ind i ord som samfundssind. Åh hvilken fryd.
Og sikke en rejse året har været for dig. Jeg kan huske både stoltheden og udmattelsen du følte, af at være kommet endnu et langt stykke på rejsen i at rejse dig op. Du er så sej, det håber jeg du ved, for selvom det føles som om du kommer ingen vegne, fordi trinnene danser dig rundt til to-skridt-frem-et-tilbage, så rykker du dig hele tiden, selv når du tror, du står stille. For faktisk er det i pausen og i de dybe ind- og udåndinger at du gør de største fremskridt. Jeg ved godt, at det ikke føles sådan, men det er så lysende klart og neonbøjende tydeligt, når jeg får lov til at kigge på dig udefra.
Måske er du slet ikke klar over, hvor enormt vidunderligt dét, der sker i dig egentlig er. Måske kan du ikke se, sådan som jeg kan se, hvordan noget grundlæggende og fundamentalt er ved at hele indeni dig. Du tror måske, at det gør så ondt, fordi du ikke kan finde ud af det. Jeg bliver så ked af det, når jeg hører dig spørge grædende, hvorfor du ikke kan finde ud af at bruge, alt det du har lært. Når du spørger med trillende tårer, hvad det er du ikke forstår. For jeg kan se, hvad du åbenbart ikke kan se. Du bruger jo netop og præcis alt det du har lært. Faktisk i sådan en grad, at du har formået at skrælle helt ind til benet og det er derfor smerten smerter. Du står med et mod, jeg virkelig beundrer, og kigger på det allermest nøgne og blottede sår og ikke spor charmerende arvæv. Du tør kigge på alt det i dig der er grimt, ubehageligt, skræmmende og nervepirrende uforudsigeligt. Du er nået ind til kernen af dit åbne brud i krop og sjæl og er nu ved at vokse sammen i det inderste. Altså bare wow. Så giv nu lige dig selv et kæmpe lammer-skulderklap og anerkend dig selv for det vildeste vilde der er i gang inde i dig.
At være en heldig kartoffel har også dette år været dig forundt. Du har kæmpet med dit, men du har aldrig været alene. Jeg kan mærke din ubeskrivelige store taknemmelighed helt herhenne, hvorfra jeg står og kigger på. Og sikke da en støtte, du har haft til at styrke dig. Som engle der er sendt fra himmelen, er mennesker dukket op i dit liv og hjulpet dig på din vej. Til stadighed til din store forbavselse. Men husk, de er der med en kærlig hilsen fra livet, om at uanset hvad der sker, vil du altid have dem omkring dig, som du har brug for. Ligesom du måske selv har været der for andre, lige som de havde brug for dig. Karma, du ved. Livet har det altid med at gå op i en større guddommelig enhed.
Størst af alt er dog kærligheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Og i år blev du manden i dit liv’s viv. Sikke en kærlighed. Tænk at han virkelig fandtes. Ham der elsker dig lige så højt, som du elsker ham. Til Jeres dages ende, galop-galop på den hvide hest. Åh ja. Med alt det I har været igennem gør det mig så usigeligt glad, at I har haft hinanden og sagde JA! til hinanden i smukke historiske omgivelser omgivet af dem I elsker. I fortjener begge al den lykke og kærlighed der er i hele verden og mest af alt den I har i hinanden.
Jeg må til at slutte min tale, kære mig selv. Og jeg gør det med sommerfugle i maven over året der kommer. Det føles som om det vildeste eventyr venter forude så selv Indiana Jones ville ønske, han kunne være med på din rejse. Manner jeg glæder mig til alt det vi to sammen, sammen med dem vi elsker, skal opleve i året der er skudt i gang. Godt nytår, kære mig selv! ❤️🥳
