Kære mig, åh hvor jeg dog ønsker dig et godt og glædeligt og lykkebringende nytår. Jeg ved, at året der lige er rendt ud også rendte af med meget af det, du troede skulle være, mens det gav hvad du ingenlunde havde forventet.
Man skulle måske tro, at du nu efterhånden har lært at spotte netop denne røde tråd her i livet. At livet går sine egne veje, de bedste af en omvej fyldt overraskelser og udfordringer mens der traves stødt og roligt mod drømme som opfyldes og drømme der ændres. Og at det slet ikke handler om, hvor du skal hen, men om hvordan du kommer det.
Kan du huske, hvad du drømte mest om, da året der nu er sluttet skulle til at starte? Da alle muligheder drysset med udfordringer lå forude for din næsetip? Det kan jeg. Jeg kan huske dine drømme, den snurrende følelse af forventning og den skræk i livet der pulserede med taktfaste slag med hvert eneste hjerteslag. Du drømte om at få det godt. Du drømte om at rejse dig op. Du drømte om at børste alt det støv af dig, der havde tynget dig ned som et brusebad under en cementblander.
Jeg ved, at du vidste at det ikke ville blive nemt. Jeg ved, at selv jeg blev overrasket over, hvor usædvanligt et sejt træk og besvimende hårdt året skulle blive. Men er det ikke dejligt at vide helt ind i marven, hvor meget vedholdende styrke der gemmer sig bag den kraftanstrengelse det kræver at rejse sig op? At lære at uanset hvad du går igennem og hvem du møder på din vej, så er svaret og styrken inde i dig selv. At gode råd og hård kritik er hver sin side af samme mønt. Mødet med mennesker der forbavses af den styrke, der ligger gemt bag din sårbarhed hånd i hånd med dem der tror, du er en hård nyser med metalfacade og gnækker, når de ser revnen hvor lyset kommer ind. Er det ikke dejligt at vide, endelig at vide, at de kan tro og tolke lige hvad de vil?
At det slet ikke handler om, hvad jeg kan, hverken det jeg selv eller andre tror, men allermest og i højeste grad om, hvem jeg er. Og måske i største sandhed om at pille lagene af og at finde den jeg var, før de kom på. Finde den jeg er og altid har været og skulle være. Dét er vel mit livs eventyr. Og sikken da et!
Ja, kære mig, du har høstet mere lærdom og visdom og klogeligt klogskab i årets gang end du havde forestillet dig muligt. Listen er så lang og intet mere eller mindre vigtigt end det andet. For både de store milepæle hukommelsen husker og de små der blev absorberet og derefter usynlige, de hænger uforløsligt sammen. De har gjort dig til dig og sikke da en kærlighedserklæring fra livet det dog er.
Skulle jeg trykke dig på maven og spørge om du alligevel kunne fremhæve én ting, så ved jeg godt, hvad du ville svare. Evnen, øvelsen, træningen i at sige fra. Hold nu op, hvor er det dog det vildeste svære og grænseoverskridende og samtidig den absolutte største selvkærlighedserklæring. Stop. Hertil og ikke længere. Jeg er faldet og snublet mange gange og jeg gør det stadig. Men jeg er også blevet stående i euforisk jubelkor og næsegrus beundring. For jeg forstår nu, at jeg også tidligere sagde fra til mangt og meget men blev overrulet for det meste. Det sker såmænd stadig, verden omkring mig har jo ikke ændret sig, bare fordi jeg har. Og det er der forskellen ligger. For nu holder jeg ved og overruler dem og det, der overruler mig, når jeg siger fra. Om det kræver nosser? Undskyld mit franske. Ja det kan jeg gu’hjælpe mig love dig for! Det er jo derfor jeg stadig snubler fra tid til anden. Men forståelsen af, at andre ikke kan forstå mig, forstå alt det jeg har været igennem og forstå hvorfor jeg siger fra, når de gerne vil have jeg gør som de vil have, gør det nemmere og nemmere med øvelsen der ligger bag. Og prisen for ikke at gøre det, har jeg jo lært koster dyrt, meget dyrere end det mod det kræver. Så jo, at sige fra og passe på mig er den største øredøvende, velsignede læring året kastede af sig.
Så nu kære mig, tror jeg det er på tide, at jeg runder af. Min nytårstale til dig fra mig blev lidt længere end den skulle, men jeg havde så meget på hjertet. Det har jeg stadig og jeg drømmer om at året der kommer også bliver året hvor mit elskede Tankerepublikken ryster ditto støv af, som støvede mig til.
Rigtig godt og glædeligt og favorabelt, fantastisk, finurligt, forrygende nytår kære mig. Jeg ved det bliver et år uden lige, du går i møde sammen med ham du elsker og alle dem du elsker og har kær. At det største kapitel i din egen nyere tid står for døren og spirer med lys, lethed og åbne arme. Jeg kan høre baskende sommerfugle og fredfyldt englekor. Karma står og venter på at tage imod. Godt nytår, du kære mig selv ❤️
Kh. Mig
